En sort fremtid?

En undersøgelse af den Kongelige Kobberstiksamlings tegninger på Statens Museum for Danmark (SMK) har vist, at unikke værker med delikate højlys udført med blyhvide pigmenter bliver mørke – måske uigenkaldeligt. En forbløffende hurtig ændring af hvide højlys, der blev mørke eller sorte inden for 10-15 år på mestertegninger i Den kgl. Kobberstiksamling på SMK, samt sværtning af fotografier i Det Kongelige Biblioteks samlinger, har været fokus for et toårigt forskningsprojekt i Centre for Art Technological Studies & Conservation (CATS).

Tegninger fra 1500-tallet og frem til 1900-tallet, hvor der har været benyttet blyhvidt som højlys, har været fokus i denne forskning, hvor de mulige forurenende kilder og nedbrydningsmekanismer er blevet registreret og evalueret. Baseret på tidligere undersøgelser, er der stor sandsynlighed for, at svovlforbindelser kunne være årsag til nedbrydningen af blyet i højlysene. I betragtning af værkernes skrøbelighed blev der udarbejdet testprøver i laboratoriet for på den måde bedre at kunne vurdere og forstå problematikken.

Resultaterne fra laboratorieundersøgelserne viste i nogle af prøverne en tilstedeværelse af ​​et ikke-homogent mørkt lag, formodentlig PbS. Dette understøtter resultaterne fra analyserne af arkivmaterialer, kartonner og opbevaringskasser i de to samlinger, hvor flere blev testet positive for svovlforbindelser. Desuden blev det højeste niveau af svovlbrinte (H2S) i magasiner og museumssale fundet i KBs magasin med tilhørende læsesal, hvor der tilføres ufiltreret luft, er en del karton og papirmaterialer kombineret med personale og besøgende i rumforløbet. Nedbrydningen af de hvide højlys på mestertegninger og fotografier kan derfor tilskrives en kombination af dårlige arkivmaterialer, ufiltreret ventilations luft, samt i visse tilfælde tilstedeværelsen af ​​mange mennesker. Sidstnævnte forurener luften med bioeffluenter, dvs. luftarter fra det menneskelige legeme, der ligeledes indeholder svovlbrinte.

Forskningsresultatet har for SMK bevirket, at der nu installeres filtre med aktivt kul på klimaanlæg forbundet med Den Kgl. Kobberstiksamlings magasiner, medens man forbereder en omkostningstung udskiftning af karton og kasser af dårlig kvalitet. Dette vil foregå i etaper og baseret på ekstern finansiering. Projektet blev støttet økonomisk af Kulturministeriets Forskningsudvalg, og forskningsteamet bestod af førstekonservator Niels Borring (SMK), lektor Morten Ryhl-Svendsen (KADK), David Buti, Anna Vila, Johanne M. Nielsen, Andreas Swane (SMK-CATS), og Birgit Vinter-Hansen (KB). Universitat de Barcelona bistod med ved XRD og FTIR analyser.

 

Reference: N. Borring, D. Buti, B.V. Hansen, J.M. Nielsen, M. Ryhl-Svendsen, A. Swane, and A. Vila (2017), ’The past, present and future of lead white in Denmark’s national graphic art collections’. In ICOM-CC 18th Triennial Conference Preprints, Copenhagen, 4–8 September 2017, ed. J. Bridgland, art. 0508. Paris: International Council of Museums.

 

Fortsat forskning i blyhvidt:

Selvom forskningsresultaterne viste, at nedbrydningen kan tilskrives en kombination af uheldige opmagasineringsforhold og luftforurening, så er der stadig en række ukendte faktorer der spøger. Museumsverdenen ved endnu ikke, hvorfor nogle af de gamle tegningers blyhvide højlys bevarer den lyse tone, og hvorfor andre bliver mørke og/eller helt sorte. CATS ønsker således gennem avanceret naturvidenskabelig forskning at løse dette mysterium, da løsningen af denne gåde er en betingelse for, at vi kan redde værkerne fysisk og æstetisk og dermed bevare deres formidlingsegnethed. CATS ønsker at finde den nødvendige viden gennem non-invasive eller mikro-kemiske analyser af blyhvidt på en stor række tegninger fra 1500- til 1800-tallet.

Vores hypotese er, at ud fra erkendelsen af at pigmentet blyhvid er produceret mange forskellige steder i Europa og med forskellige metoder op gennem århundrederne, så må løsningen findes i grænsefladen mellem de geologiske forekomster af bly (bly åre), blyets produktionsmetode, forarbejdning og raffinering lokalt og i forskellige perioder. Idet nedbrydningen af blyhvidt i vore, og mange andre museers samlinger, er hastigt accelererende (synlige ændringer på SMK-værker indenfor en 10-årig periode) ønsker vi at starte projektet så snart en finansiering er fundet. Med en ny indsigt i blyets proveniens, fremstilling og kunstnernes brug heraf, kan SMK, og mange andre museer, på et kvalificeret grundlag tage de nødvendige forholdsregler til at bevare og formidle mester-tegningerne langt bedre for eftertiden.

Som spin-of af dette projekt forventer vi at få nye informationer om den historiske handel med bly, blypigment samt de forskellige metoder blyhvidt blev fremstillet i Europa. En sådan viden vil ikke alene fortælle om socioøkonomiske aspekter indenfor handelen med kunstnermaterialer over en 500-årig periode men også give os en differentieret viden om materialernes forskellighed, der kan være væsentlig i forbindelse med autenticitets problematikker indenfor kunstverdenen.